Du har sikkert hørt "nu har vi også 4G" og "5G er på vej", men hvad gør det for dig som bruger/kunde hos et teleselskab?

4G står meget enkelt for 4. generation mobilt teknologi, mere kompliceret er det sådan set ikke. Dog er der en diskussion om det faktisk er 4. generation mobilt teknologi eller hvorvidt det er noget, der er opfundet for at markedsføre eksisterende produkter. Det vil vi dog ikke gå dybere ind i her.

De fleste er af den opfattelse, at når der er 4G forbindelse, så er der super hurtig adgang til internettet, via mobilt bredbånd. Det behøver dog langt fra forholde sig sådan.

De 3 store netværk; TDC, Telia/Telenor og 3 anvender 4G på de høje frekvenser 800 Mhz, 1800 Mhz og 2600 Mhz. Alle tre frekevenser giver ganske fornuftige hastigheder op til 71 Mb/s i download, hvilket er tilstrækkeligt til at hele familien, både kan spille, streame TV og læse nyheder. Da 4G netværket udelukkende benyttes til data, har det ingen indflydelse på hvor mange der taler i området. Dette gælder alle operatører.

Skal man fx. se Netflix, HBO eller TV2 Play i HD kvalitet kræver det minimum 6 Mb/s i download og er der flere i husstanden, der streamer samtidig, så skal man blot gange 6 Mb/s med antallet af brugere.

I det daglige fx. i hjemmet eller på farten, vil de fleste opleve en download mellem 15-50 Mb/s og dette er stadig rigeligt til langt de fleste behov.

Fremtiden er ganske lys for fartdjævle på internettet, da der allerede i 2017 forventes at komme hastigheder op til 450 Mb/s, hvilket det Australske Telstra allerede har målt i et testmiljø. Det vil dog langt fra være alle, der kan opnå så høje hastigheder, da rækkevidden fra mast til modtager ikke må være for lang. Derfor er det primært forbeholdt de tættest befolkede områder.

Der er også 4G på 450 Mhz frekvensen, hvilket har den store fordel, at have en meget lang rækkevidde (ca. 60 km over land, mod ca 15 km på de høje frekvenser)

Helt lavpraktisk så muliggør det, at Maren i kæret kan få en dataforbindelse

Bagsiden af at anvende den lave frekvens er, at hastigheden teoretisk er 34 Mb/s i download, men i praksis vil ligge mellem 2-15 Mb/s. Dette kan virke noget lavt, men hvis der ikke er noget alternativ, så er det jo bedre end ingenting. 

Hvad skal du vælge?

Som udgangspunkt tilbyder alle de store operatører 4G hastighed, med op til 71 Mb/s download. Fælles for dem alle er et månedligt abonnement og en mængde data, der fornyes i takt med en ny regning fra selskabet.

TC-GO.DK tilbyder fleksibelt 4G internet, uden abonnement og uden binding. Det betyder, at du køber en mængde data, bruger den og køber en ny, eller lader være. Ingen skjulte bindinger, ingen gebyr og ingen krav om at købe mere.

TC-GO.DK er fleksibelt internet til dig, der nyder friheden-men valget er naturligvis dit.

TC-GO.DK router